En Welsh elsker hele sin familie - store som små :-)

B og B

Selvfølgelig har den ofte en favorit – nemlig den mest spændende person i familien dvs den der er bedst til det der med ture, hundetræning og leg. Og så kan mad – uddeleren også godt få en plads i hundehierarkiet.

Husk at ældste tæve bestemmer – og så er det jo op til menneskefamilien at sørge for, at det er helt klart, hvem der er lederen! Men pas på – en welsh springer spaniel er ekspert i at charmere sig frem til en førende position i ”flokken”.jan06 002

Som familiehund er welshen selvstændig, glad for børn, tryghedssøgende, og den vil gerne følge sin familie i tykt og tyndt. Det betyder, at inden døre følger welshen sit yndlingsmenneske overalt i huset. Den lægger sig under bordet, når der spises, den venter udenfor toiletdøren, den ligger i et hjørne af køkkenet, den ligger under skrivebordet – også lige nu, hvor jeg sidder og skriver om WELSH. Og allerhelst sover den tæt ved den foretrukne i familien – det er jo et personligt valg – hvor tæt! Men jeg har fået mange fine billeder af barn og welsh arm i arm! OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Welsh springer spaniel ejere er tit ligesom deres hunde yderst sociale individer, der ses tit til hundetræning, prøver, udstillinger eller jagt alt efter lyst og temperament. Og som har stor glæde af at mødes til fødselsdage, welshtræf og andre hyggelige sociale sammentræf.