Om Kennel Red And White - over 25 års erfaring i avl og opdræt

”Red And White’s” welsh springer spaniel is the ideal pet with a happy temperament for the active family who likes to do activities together with this lovely dog – Sport, hunting, showing or travelling. Your welsh springer spaniel will love it.

Kennel Red And White’s

Opdræt af alle tiders all round welsh springer spaniel med et pragtfuldt temperament til jagt, udstilling og den aktive familie. Tag også bare din welsh springer spaniel med overalt – alle vil elske den – og den vil elske at følge dig i tykt og tyndt!

b og b isne

Welsh springer spaniel
Welshen har den enestående farvekombination af dyb kastanierød og brilliant skinnende hvid, silkeblød pels med charmerende fregner. Den silkeagtige struktur på pelsen gør den nem at holde og den har en fantastisk evne til at afvise snavs og smuds.

Hvis behænget på ørerne får lov til at vokse, bliver det halvlangt som hos en setter, men slet ikke så langt som på cockeren og den engelske springer spaniel. Til udstillinger klippes ørerne helt tætte, så den ganske specielle vinbladsfacon fremhæves.

Den daglige pelspleje klares let ved at børste, strigle hunden kort igennem, mens den vil nyde godt af at få trimmet poter og ører samt klippet negle en gang om måneden.

Fra naturens side er welsh springeren en aktiv, nysgerrig, intelligent og selvstændig hund. Det betyder, at den hver dag har behov for at få udfordringer både ved leg, ved at løse opgaver og ved at bruge sin krop til noget aktivt sammen med sine mennesker.

En welsh, der alt for meget bliver overladt til sig selv, vil kede sig. Hvilket betyder, at der næsten ikke er grænser for, hvad sådan en intelligent hund kan finde på for at underholde sig selv.

Red And White’s er altid avlet som all-round hunde til udstilling, jagt og den aktive familie, dvs. at der ved avl er lagt vægt på at opdrætte sunde, smukke og samarbejdsvillige hunde med et aktivt og stabilt temperament. Vi har i dag nogle smukke brugshunde, som både er rare at have i familien, spændende at træne og udstille, samtidig med at de er efterspurgte jagthunde både hos den enkelte jæger, men også som drivende hunde på de store godsjagter.

Vælger du en Welsh springer spaniel kan du glæde dig til at få en selvstændig, aktiv, charmerende, smuk, jagtinteresseret, livlig, udholdende, hurtig, energisk og meget kærlig hund.